Det er en målsætning, at økologisk fødevare-produktion skal foregå uden brug af fossil energi.
Der har været andre, presserende udfordringer at overkomme i økologiens første 30 år, men i dag er klimaet og CO2-udledningen et centralt fokusområde for økologien.
Klimaet og vores CO2-udledning er vor tids største fælles udfordring.
En stor del af vores klima-belastning stammer direkte eller indirekte fra den mad, vi spiser og producerer.
Økologisk landbrug udleder mindre CO2 pr. hektar end konventionelt landbrug.
Til gengæld producerer økologien i vores del af verden mindre pr. hektar.
Så når man opgør klimatrykket pr. kg. færdige fødevarer, er forskellen mindre, og i enkelte tilfælde er der slet ingen forskel eller lavere klima-belastning pr. kg. konventionelt dyrket fødevare.
De økologiske marker udleder 30 procent mindre CO2, men produktionen af en liter økologisk mælk udleder eksempelvis kun 10 pct. mindre CO2 end produktionen af en konventionel liter mælk.
En udfordring for økologien er at hæve udbytterne og dermed producere mere pr. hektar med en fortsat lavere klimabelastning.
En anden udfordring er at producere energi i forbindelse med fødevare-produktionen, uden at det kommer i konflikt med den.
Økologisk biogas er et af værktøjerne.
Et økologisk biogas-anlæg omsætter affalds-plantemateriale og husdyr-gødning til lugtfri og effektivt plante-gødning og strøm.
Gødningen giver højere udbytter på marken, og energiproduktionen reducerer gårdens afhængighed af fossil energi.
Holdning
Fra økologiens barndom har det været en målsætning, at økologisk fødevare-produktion skal foregå uden brug af fossile energi-kilder.
Der har været andre, presserende udfordringer at overkomme i økologiens første 30 år, men i dag er klimaet og CO2-udledningen et centralt fokusområde for økologien.
Handling
Frugtbar jord = klimavenlig jord
En bar jordmark udleder masser af lattergas, som er en kraftig drivhusgas.
Derfor sørger økologiske landmænd for at have afgrøder på markerne, året rundt.
Dernæst sørger sædskiftet (forskellige afgrøder på den enkelte mark fra år til år) i økologisk landbrug for, at planterne fanger en stor mængde kulstof fra CO2 i luften og binder det i jorden.
Det giver både en mere frugtbar jord og en mere klimavenlig jord.
Kulstofskolen
Økologiske landmænd får i dag rådgivning om, hvordan de gennem sædskiftet og andre tiltag binder mest mulig CO2i jorden og sparer mest muligt energi.
Små gård-vindmøller popper på ny op i det danske landskab, og solceller vil i de kommende år beklæde flere og flere af de store, sydvendte tagarealer rundt om på gårdene.
Fossilfri økologi i 2025
Økologiske landmænd i Danmark har tilsluttet sig Økologisk Landsforenings Klimastrategi, hvor en central målsætning er udfasning af brugen af fossil-energi inden 2025.
Klima-handlingsplaner
Økologisk Landsforening laver klima-handlingsplaner for økologiske landmænd.
De første 16 gårde reducerede som følge heraf deres klima-belastning med 26 procent i gennemsnit.
I løbet af 2012 og 2013 laver Økologisk Landsforening klima-handlingsplaner for minimum 80 økologiske mælkeproducenter (samtlige Thise-leverandører), og samtidig uddanner Økologisk Landsforening andre aktører til også at lave klima-handlingsplaner på landbrug.
Endelig arbejder foreningen for, at klima-handlingsplaner bliver en obligatorisk del af økologisk landbrug i Danmark.
Hvad kan jeg gøre?
Lad være at køre i bil, når du handler ind.
Hvis du cykler eller går ned og henter dine varer, betyder det meget for klimaet.
Det udleder mindre CO2 at transportere en vare 13.000 kilometer med skib (eksempelvis fra Argentina til Europa), end at køre en kilometer med varen i en bil.
Kilde: “De varme lande. Verdens klima – hvad sker der” Politikens Forlag.
Det bedste er selvfølgelig helt at undgå fragt af fødevarer.
Køb gerne lokal-produceret frugt og grønt efter årstiderne.
Det økologiske dyrkningssystem binder en stor mængde kulstof i jorden (det trækker CO2 ud af atmosfæren).
Økologisk produktion er mindre energikrævende.
Når du køber mælk, kød, pålæg, æg og andre animalske fødevarer fra dyr, der har levet tæt på dig og fået foder, som er produceret i deres nærhed, begrænser du klima-belastningen.
Økologiske køer, får og andre drøvtyggere får hovedsageligt foder, der er produceret på egne marker af landmanden selv.
De spiser samtidig en stor mængde kløvergræs, som binder store mængder kulstof (CO2) fra atmosfæren i jorden.
Spis mindre kød
Hvis du “kun” spiser kød til aftensmad eksempelvis tre gange pr. uge, fisk to gange og vegetarisk to gange, så reducerer du din fødevare-relaterede CO2-udledning med 30-40 pct. i forhold til den gennemsnitlige dansker.
Det er i øvrigt en diæt i overensstemmelse med de officielle, otte kostråd.
Kødproblematikken er dog ikke sort/hvid.
I forhold til klima-belastning er der forskel på, hvilket kød, du spiser, og hvordan det er produceret.
Umiddelbart udleder produktion af fjerkræ og svinekød mindre CO2 end produktion af oksekød.
Malkekvæg, der også leverer fødevarer i deres levetid, har en bedre klima-profil pr. kg. fødevarer end kvæg, der alene fedes op til slagtning.
Kødkvæg kan også produceres mere klima-venligt.
Kvæg, der lever af og på permanente græs-arealer som enge, overdrev, klitheder osv. har en bedre klima-profil, end dyr, der primært lever af foder i en stald, fordi foder-produktionen er forbundet med udledning af klima-gasser.
Alle økologiske køer går på græs mere end halvdelen af året.
Smid så lidt mad ud som muligt.
Køb de mængder, du skal bruge, udnyt rester og husk, at enderne fra gulerødderne kan bruges som ingrediens i glimrende supper 😉
Kilde-information:
Råd udarbejdet af Økologisk Landsforening og udgivet d. 17.09.2013