Et kronisk forhøjet blodtryk er den mest almindelige risiko-faktor for udviklingen af en hjertekar-sygdom.
Jo højere blodtrykket er, desto større er risikoen for at dø af en hjertekar-sygdom.
Regelmæssig motion har vist sig at kunne reducere blodtrykket, så risikoen for en hjertekar-sygdom bliver betydelig mindre.
Hvad du skal gøre, hvordan og hvor ofte, kan du læse mere om i denne artikel.
Hvad er blodtrykket
Blodtrykket er et mål for, hvor hårdt hjertet arbejder, og jo større kraft hjertet trækker sig sammen med, desto højere bliver blodtrykket.
Man skelner mellem to blodtryk; det systoliske og det diastoliske blodtryk.
Det systoliske blodtryk er det tryk, som måles, når hjertet trækker sig sammen.
Det diastoliske blodtryk er det tryk, der bliver målt i hjertets afslapningsfase.
Det systoliske blodtryk skal helst være lavere end 140 mmHg, og det diastoliske lavere end 90 mmHg.
Hvis blodtrykket er højere end det, siger man, at det er forhøjet.
Motion kan sænke blodtrykket
Motion har særdeles mange sundheds-fremmende effekter på organismens fysiologi herunder blodtrykket.
Et utal af undersøgelser har vist, at det faktisk er muligt at „træne“ sit blodtryk lavere.
Regelmæssig konditions-træning af mild til hård karakter har vist sig at kunne have en blodtryks-sænkende effekt.
Hvis dit nuværende blodtryk er svagt forhøjet, kan du faktisk ved hjælp af motion få et normalt blodtryk igen.
Regelmæssig motion kan sænke det systoliske blodtryk med op til 10 mmHg og det diastoliske blodtryk med op til 8 mmHg.
Hvorfor er forhøjet blodtryk farligt?
Grunden til, at et forhøjet blodtryk skal behandles, er, at det forøger risikoen for slagtilfælde i form af blodpropper.
Hvert år rammes omkring 10-15.000 danskere af slagtilfælde, og et forhøjet blodtryk bevirker, at blodårerne hurtigere forsnævres.
Forsnævrede blodårer fører netop til dannelsen af blodpropper.
Hvorfor får man forhøjet blodtryk?
I langt de fleste tilfælde er årsagen til forhøjet blodtryk, at kroppens små arterier (større boldårer) bliver mindre i diameter.
En mindre diameter er lig med større modstand, hvilket betyder, at hjertet skal arbejde endnu hårdere(et højere tryk) for at få den samme mængde blod igennem kredsløbet på den samme tid.
Den præcise årsag, til at de mindre arterier bliver trukket sammen, kendes endnu ikke helt, og selvom der hos visse mennesker kan være tale om en arvelig tendens, så skal det primære fokus være på livsstils-ændringer, da en usund livsstil er den væsentligste faktor i forhold til forkalkning og en for tidlig død.
Rygning presser dit blodtryk i vejret
Der er ingen tvivl om, at rygning er meget farligt for din sundhed, men i kombination med et forhøjet blodtryk, er det dobbelt så farligt.
Ikke alene forværres blodtrykket af rygning, men et forhøjet blodtryk og rygning arbejder også sammen om at indsnævre blodårerne – og det medfører som nævnt en øget risiko for blodpropper.
Er dit blodtryk for højt?
Man kan ikke se på folk, om de har et forhøjet blodtryk.
Hvis du aldrig har fået målt dit blodtryk, ved du faktisk ikke, om det er for højt, og dermed giver dig en øget risiko for en hjertekarsygdom.
Får du målt dit blodtryk til at være over 140/90 gennem en længere periode, er dit blodtryk for højt.
Nogle tror, at blodtrykket er normalt, hvis blot det systoliske blodtryk er mindre end 100 plus éns alder, men denne opfattelse er en gammel skrøne.
Kender du ikke dit blodtryk, bør du få det målt, og jo hurtigere desto bedre.
Hvor hårdt skal man træne
Til glæde for de fleste har det stort set næsten ingen betydning for effekten på blodtrykket, hvor hårdt man konditions-træner, så længe man gør det regelmæssigt.
Undersøgelser, hvor forsøgs-personerne har trænet med lav, moderat og høj intensitet i deres konditions-træning, viser nemlig, at effekten tilsyneladende er den samme uanset trænings-intensitet.
At motion med en lavere intensitet også har en effekt, kan virke motiverende for mange mennesker, da man kan blive i sin personlige bekvemmeligheds-zone, hvilket bestemt er en fordel i forhold til at påbegynde regelmæssig fysisk aktivitet.
Hvorfor virker motion?
Hvorfor motion har en virksom effekt, er et rigtig godt spørgsmål.
Der er forskellige forslag til de underliggende mekanismer, men det endelige svar er endnu ikke fundet.
Man ved, at blodtrykket er afhængig af, hvor meget blod hjertet pumper ud i minuttet (minutvolumen) og modstanden i blodkarrene.
Jo mere blod hjertet skal pumpe rundt i kroppen pr. minut, desto større blodtryk skal der til, hvis modstanden i karrene er den samme.
Med hensyn til modstanden i karrene er det meget logisk, at en stor modstand kræver et højere tryk for at presse den samme mængde blod gennem systemet.
Minutvolumen og kar-modstanden i hvile er de to parametre, som motion kan ændre på.
Noget tyder på, at en mindre modstand i karrene kan være hovedårsagen til, at motion kan virke blodtryks-sænkende.
Er modstanden i blodkarrene blevet mindre i hvile som følge af regelmæssig motion, behøver hjertet ikke at producere så højt et tryk for at pumpe den samme mængde blod gennem systemet.
Blodtryk og styrketræning
Styrketræning er efterhånden blevet en meget populær træningsform for folk i alle aldre.
Dets effekt på blodtrykket i hvile er endnu ikke så velundersøgt som effekten af konditions-træning.
Der findes dog visse undersøgelser, som har set nærmere på sagen, men resultaterne er desværre ikke entydige.
Nogle viser, at styrketræning kan sænke hvile-blodtrykket, men knap så effektivt som konditions-træning.
Andre undersøgelser viser ikke nogen effekt overhovedet, så indtil videre må man konstatere, at det endnu er uklart, hvad styrketræning kan gøre for folk med et forhøjet blodtryk.
Derfor anbefales det, at styrketræning ikke er den eneste motionsform for disse mennesker.
Verdens næstbedste lægemiddel
Regelmæssig motion har ikke kun indflydelse på blodtrykket og dermed risikoen for at få en hjertekarsygdom, men det sænker også risikoen for visse kræftformer, sukkersyge, infektioner, stress, depressioner og demens.
Uden negative bivirkninger(hvis man forstår at udnytte den gavnlige effekt optimalt) og med en stor indflydelse på vores sundhed(kun et emne er vigtigere for din sundheds-tilstand end fysisk aktivitet og det er den daglige ernæring med en optimal tilførsel af vitale nærings-stoffer), kan motion derfor udnævnes til verdens næstbedste og næstmest effektive lægemiddel.