Størstedelen af de tilgængelige strategier i denne kategori har jeg udarbejdet i forskellige sammenhænge i mit virke som sundhedsfaglig person i forløb med fokus på at implementere sundheds-fremmende initiativer i børne-familier.
Strategierne kan naturligvis benyttes af alle personer med det overordnede ansvar for børn og unge personers helbreds-tilstand.
Husk på følgende ordsprog:
“Ernæring løser ikke alle problemer, men man løser ingen problemer uden ernæring”
Børn og unge mennesker må ALDRIG blive ofre på grund af forældres/familie-medlemmers sundheds-skadelige livsstils-vaner, og manglende viden(grundlæggende) om ernærings betydning for at afværge og undgå alverdens diagnoser – fysiske som mentale.
Hvis du optimerer dit barns ernærings-tilstand, vil du opleve utrolige fremskridt.
Forældre bør være forbilleder og rollemodeller, og bør ligeledes afsætte tilstrækkeligt med tid til at involvere sig oprigtigt og efterstræbe at opnå det maksimalt mulige sundheds-niveau.
Uden daglig tilførsel af vitale ernærings-komponenter, især mineraler, vil dit barns udviklingskurve afvige fra det normale.
Husk! Det almindelige, er ikke det samme som det normale.
Blot fordi, vi i dag har langt flere børn med diagnoser, end for 30-40 år siden, betyder ikke at børn med diagnoser er at betragte som “det normale”, men individerne i denne gruppe skal betragtes som mere almindeligt forekommende end tidligere.
Vi skal i langt højere grad fokusere på hvad vi kan gøre for at standse denne foruroligende udvikling med så mange diagnose-børn.
Selvom vi i dag har kendskab til(ved hjælp af genetisk forskning) at tidligere generationers livsstil har en signifikant medindflydelse/indvirkning på de efterfølgende generationers genom-stabilitet, så bør vi undlade at fokusere alt for meget på dette aspekt(mono-genetiske sygdomme er naturligvis undtaget, og forekommer desværre, men disse sygdomme er sjældne).
Hvis du udelukkende fokuserer på dine gener, så ender du med at spille rollen som genetisk offer, et offer uden kontrol over sundheds-tilstand og livsforløb.
Når man betragter sig selv som offer uden kontrol, så bliver man uansvarlig – man kan jo alligevel ikke gøre noget selv for at undgå cancer eller kredsløbs-sygdomme for det er utallige familiemedlemmer døde af(det er dermed genernes skyld).
Det er korrekt, at har dine forfædre levet uhensigtsmæssigt med tobak, alkohol, fastfood, sukker, tilsætningsstoffer og kemikalier, så påvirker det dine gener allerede inden du bliver født og mange spædbørn med fødsels-defekter skyldes mangel på næringsstoffer.
Men vi bør tale om ansvar i stedet for at placere skyld.
Vi bør, altid, fokusere på, hvad vi som verdensborgere og ansvarlige forældre, dagligt kan gøre, for at undgå at familiære tendenser i genmassen bliver aktiveret og videregivet, således fremtidige generationer bliver tildelt en langt mere stabil arvemasse(dette vil eksempelvis knække cancer-kurven).