Molybdæn er et livsvigtigt spormineral

Molybdæn(Mo) styrker tænderne, er nødvendigt for fedt-stofskiftet, virker beskyttende på fedtstofferne i cellevæggene og afgifter svovl i kroppen.

En voksent individ(gennemsnits-størrelse) indeholder 8-10 miligram(mg) molybdæn, som fortrinsvis findes i lever, nyrer, binyrer, milt, knogler, tænder og hud.

Molybdæn er et bly-agtigt tungmetal, som blandt andet i industrien anvendes som komponent til stålfremstilling.

I den daglige ernæring bør det erindres at molybdæn er meget følsomt og let ødelægges ved raffinering og forarbejdning af fødevarer.

Derfor er der risiko for mangelfuld tilførsel hos personer der indtager megen færdigmad.

Sur regn og dermed oversyring af jorden samt udpining af jorden forstyrrer molybdæn-balancen i afgrøderne.

Hos drøvtyggende dyr medfører molybdæn-mangel symptomer som appetitløshed, vækst-hæmning og for tidlig død.

Stort indtag af kobber øger udskillelsen af molybdæn, da de to mineraler er antagonister.

Omvendt modvirker molybdæn kobber-forgiftning, mens jern og zink ligeledes synes at have betydning for molybdæn-stofskiftet.

Molybdæn aktiverer lever-enzymer, som blandt andet nedbryder alkohol, og ved lever-sygdomme er indholdet af molybdæn i blodserum forhøjet.

Hvorfor vides ikke, i det hele taget er dette sporminerals positive og negative betydning for den humane organisme og sundheds-tilstand langt fra udforsket.

Molybdæn udskilles med urin og afføring.

Molybdæn er afgørende for funktionen af tre enzymer, som har at gøre med omsætningen af fedtstoffer og urinsyre, og molybdæn medvirker også ved omsætningen af kulhydrater.

Molybdæn beskytter fedtstofferne i cellevæggene mod harskning og forlænger antioxidant-effekten af vitamin E.

Svovl-forurening(sulfitter) afgiftes af molybdæn, sulfitter anvendes som konserveringsmiddel i vin og Via sin afgiftende og afsyrende effekt har molybdæn indirekte en positiv indvirkning på immun-systemet.

Molybdæn-mangel kan muligvis være en medvirkende faktor til overfølsomhed over for svovl-forbindelser, der anvendes som konserverings-middel i vin og andre færdigvarer.

Molybdæn-mangel kan muligvis forårsage kræft i spiserøret, da forekomsten af denne cancer-type i molybdæn-fattige områder i Kina er væsentlig højere.

Molybdæn-mangel kan give impotens, særligt hos ældre mænd, samt appetitløshed og svagere tænder.

Det er sandsynligt, at molybdæn virker styrkende på tænder i hvert fald på dyr, men hvad mennesker angår, hersker der modstridende undersøgelser på dette område.

Forekomsten af karies er mindre i molybdæn-rige områder, og molybdæn, i samarbejde med fluorider, sørger for calcium-transport ind i tænder og knogler.

Urinsyre-gigt, jernmangel anæmi(molybdæn har betydning for hæmoglobin-dannelsen) og dårlig omsætning af alkohol kan skyldes mangel på molybdæn.

Molybdæn anvendes endnu ikke medicinsk, og ved mistanke om mangel må man sørge for at indtage molybdæn-rige fødevarer.

Overdosering af molybdæn kan forårsage pigment-forstyrrelser på grund af fortrængning af kobber.

I Rusland er der konstateret forekomst af en gigt-lignende led-betændelse i områder, hvor koncentrationerne og optagelsen af molybdæn er op til 100 gange højere end normalt.

Molybdæn findes i gule ærter, linser, brune ris, hvede, nødder, fisk, æggeblomme og mælkeprodukter.

Molybdæn findes i en lang række grøntsager og frugter.

100 gram tørrede linser indeholder 70 mikrogram (mcg) molybdæn.

100 gram brune ris indeholder 20 mcg molybdæn.

100 gram havregryn indeholder 10 mcg molybdæn.

100 gram æggeblomme indeholder 17 mcg molybdæn.

Børn 0-1 år: 30 80 mcg.

Børn 1-6 år: 50 -150 mcg.

Børn over 6 år og voksne: 150-500 mcg.

250 mcg anses i Danmark for at være passende daglig tilførsel, og det lader til, at de fleste opnår en tilstrækkelig tilførsel ved den daglige ernæring.

Molybdæn anvendes ikke medicinsk.

Kilde-information:

Sundforskning.dk i 2011.

Jeg har foretaget enkelte tilpasninger og ændringer af det originale materiale.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *