En ny analyse viser, at der ved fremstillingen af den karamelfarve, der anvendes i sodavand som f.eks. cola, produceres et kræft-fremkaldende stof, som potentielt kan øge risikoen, så den overstiger den godkendte grænse på ét ekstra tilfælde for hver 100.000 personer, der drikker sodavand med karamel-farve.

Ved at matche laboratorie-forsøg foretaget af Consumer Reports på 11 forskellige sodavand – forsøg, der blev offentliggjort sidste år – med en analyse af den gennemsnitlige indtagelse blandt amerikanerne fandt forskerne frem til, at én dåse om dagen indeholder potentielt kræftfremkaldende mængder af det kemiske stof, der går under navnet 4-Mel (en forkortelse for 4-methylimidazole).

Stoffet dannes under fremstillingen af den karamel-farve, som tilsættes mange af de sodavand, der drikkes i store mængder.

En lov i Californien kræver, at drikkevarer skal være mærket, hvis de indeholder nok 4-Mel til at udgøre en ekstra kræft-risiko på mere end ét tilfælde pr. 100.000 (29 mcg om dagen).

En test på 110 forskellige sodavands-mærker foretaget af Consumer Report-forskere under ledelse af et team ved Johns Hopkins Center for a Livable Future har vist, at drikkevarer indeholdt mængder fra 9,5-963 mcg pr. liter.

Koncentration af 4-Mel varierede betydeligt fra mærke til mærke og fra stat til stat, konkluderede forskerne, men “var generelt konsistente for mange af de samme drikkevarer købt i samme stat/område”.

De tilføjer: “Rutinemæssig indtagelse af visse drikkevarer kan resultere i 4-Mel påvirkning, der er større end 29 mcg om dagen” – og dermed den skadevirkning, som blev fastlagt i tidligere forsøg med mus og rotter foretaget af US National Toxicology Program.

Forskerne har ikke tilstrækkelig data fra individuelle drikkevare-prøver til at anbefale ét mærke frem for andre i forhold til kræft-fremkaldende stoffer, men siger: “Lovkrav i nogle stater synes at have været virkningsfulde i forhold til at reducere mængden af kræft-fremkaldende stoffer i visse drikkevarer”.

Forsøgs-rapportens hovedforfatter, Tyler Smith, Johns Hopkins Center for a Livable Future, siger, at 4-Mel-niveauet kan “variere betydeligt fra prøve til prøve, selv for samme type af drikkevare.

For Cola Light gælder det f.eks., at nogle prøver havde højere eller mere variable niveauer af stoffet, mens andre kun havde en meget lav koncentration”.

Således havde Malta Goya den højeste 4-Mel-koncentration, mens Coca-Cola havde den laveste.

I Californien blev 4-Mel registreret som kræftfremkaldende stof i 2011 under Safe Drinking Water and Toxic Enforcement Act fra 1986.

Ifølge forskerne viser deres resultater, at “en offentlig regulering af 4-Mel i karamelfarve måske er på sin plads”.

    Vores Cola-vaner er forskellige

For at vurdere i hvor høj grad forbrugerne er udsat for det potentielt kræft-fremkaldende stof, analyserede man befolkningens forbrug af sodavand på basis af data fra National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES).

Data i denne undersøgelse dækker generelle sundheds- og kostmønstre mellem 2003 og 2010 for tusindvis af amerikanske børn og voksne i alderen 3-70 år.

“Vi analyserede indtagelsen af alle former for sodavand og inddelte derefter sodavand i fem kategorier, der udelukkede hinanden: 1) cola, 2) cola light, 3) root beer, 4) dr. Pepper og 5) andre (ikke-light)cola”.

Forskerne fandt frem til, at der er forskel på, hvilke alders-grupper der drikker de forskellige typer.

Generelt er cola mest populær, og rootbeer og dr. Pepper er de mindst populære.

Teenagere og unge drikker generelt mest sodavand sammenlignet med små børn og voksne.

Gennemsnitsindtaget for alle sodavand var:

mellem 550 og 1.070 ml om dagen for 16-20-årige.
mellem 457 og 864 ml om dagen for 45-64-årige.

    Kræftrisiko

“Forsøget gik ud på at besvare et kritisk spørgsmål”, siger Urvashi Rangan, PhD, direktør for Food Safety and Sustainability Center ved Consumer Reports: “Hvor meget sodavand drikker amerikanske forbrugere i gennemsnit? Den nye analyse understreger vores teori om, at folk indtager betydelige mængder sodavand, hvilket øger deres risiko for at udvikle kræft unødvendigt”. Og hun tilføjer: “Efter vores mening bør drikkevare-producenter og myndigheder gøre noget for at beskytte folks sundhed. Californien har allerede taget et vigtigt skridt ved at sætte en grænse”.

Keeve Nachman, PhD, er forfatter til forsøgs-rapporten, direktør for fødevare-produktion ved Johns Hopkins Center for a Livable Future og adjungeret professor ved Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health.

Han siger: “Når man drikker sodavand, udsætter man sig for en unødvendig kræft-risiko, som kan undgås – den stammer fra en ingrediens, som tilsættes drikkevarerne udelukkende af æstetiske grunde. Denne unødvendige påvirkning udgør en trussel for folke-sundheden og stiller spørgsmålstegn ved den fortsatte brug af karamel-farve i sodavand”.

ConsumerReports.org har lavet en video, der informerer om 4-Mel i sodavand.

Daglig indtagelse af sukker-sødede drikkevarer er i vid udstrækning sat i forbindelse med diabetes og fedme,

Mindre kendt er det, at disse drikkevarer også kan få pigers første menstruation til at optræde tidligere og øge risikoen for brystkræft.

Kilde-information og referencer:

Smith T et al. Caramel color in soft drinks and exposure to 4-methylimidazole: a quantitative risk assessment. PLOS One, doi: 10.1371journa1.pone.0118138, offentliggjort online 18. februar 2015.

Another reason to cut back on soda. Consumer Reports, 20. februar 2015 på www.consumerreports.org

Popular soda ingredient poses cancer risk to consumers. Johns Hopkins University Bloomberg School of Public Health news release, 20. februar 2015 på Eurekalert!

Health News 2016

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *